... hele 72 forskellige myndighedstyper med hver deres variation i tid og rum og sprog. Over landvæsensdistrikter fra enevældens tid til regioner og storkommuner i det 21. århundrede.

Dertil kommer næsten 300.000 stednavne i digital form. Regner man de historiske stednavnevarianter med, er tallet oppe på næsten en million stednavne.

Endelig udgør geografien den tredje og sidste vitale del af DigDag. Domænet GEO indeholder den geografiske information og har som sin kerneenhed ejerlavet. For hver administrativ myndighed er der tegnet en polygon, som svarer til myndighedens geografiske dækningsområde. Hver gang en myndigheds dækningsområde er blevet større eller mindre, er der tegnet en ny polygon. De knap 10.000 ejerlav består således af knap 20.000 ejerlavsversioner (polygoner), som skifter over tid.