Hvis man vil vide mere om den historiske udvikling i Danmark, er indsigt i den administrative inddeling ofte en værdifuld nøgle til ny viden. Hvis man fx interesserer sig for fattigvæsenets udvikling, vil man opdage, at det først sorterede under den lokale præst, men at området senere overgik til kommunerne.

Ligeledes har retsvæsenet været fordelt på først herreder, birker og købstæder, senere blev hele retssystemet ændret, og landet blev opdelt i retskredse, som er den inddeling, der er i brug i dag.

Derfor har der længe været et ønske om at kortlægge landets geografiske inddeling i administrative områder. Ønsket blev til en vis grad indfriet i 1984, hvor Karl-Erik Frandsens hæderkronede værk Danmarks Administrative Inddeling udkom i to bind. Trods de mange gode ting, der er at sige om dette værk, er en trykt publikation kun øjebliksbilleder af et administrativt landskab, som er i konstant udvikling. Ønsket om at bygge videre på Frandsens Atlas eksisterede fortsat.

Først kom pilotprojektet

Idéen om at skabe et digitalt, administrativt atlas, dynamisk i tid og rum, blev fostret i begyndelsen af det nye årtusinde. Efter den indledende idéudvikling gik en række institutioner sammen om at lave et pilotprojekt, der skulle undersøge, om det overhovedet var muligt at lave et atlas, der indeholdt administrative inddelinger, deres geografi og ikke mindst deres udvikling over tid.

Mens administrative inddelinger belyser nogle emner, kan stednavne også give meget værdifulde oplysninger om et steds historie og anvendelse. Et meget anvendt eksempel er stednavne, der ender på -rød; "rød" betyder i denne sammenhæng rydning, og derfor må man antage, at steder, der ender på -rød, har været dækket af skov, der er blevet ryddet i forbindelse med anlæg af landbrug eller bebyggelser.

Pilotprojektet blev udført i samarbejde mellem repræsentanter fra Statens Arkiver, Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Kulturarvsstyrelsen, Kort & Matrikelstyrelsen, Det Kongelige Bibliotek og Nationalmuseet. De enkelte institutioner bidrog hver især med det, der lå inden for deres kompetencer, og sammen kunne de skabe en database komplet med kort, stednavneoplysninger og administrative inddelinger.

I 2008 var DigDag en realitet

Forprojektets resultater banede vejen for en fælles ansøgning til den nationale pulje for forskningsinfrastruktur under Videnskabsministeriets Forsknings- og innovationsstyrelse. I december 2008 modtog daværende Rigsarkivar Johan Peter Noack, i egenskab af hovedansøger, tilsagn om en finansiering af DigDag-projektet på i alt 15 mio. kroner, mens deltagerinstitutionerne bidrog med yderligere 20 %. Beløbet blev givet til et treårigt projekt, som skulle kortlægge Danmarks historisk-administrative geografi fra ca. 1660 til nutiden i en offentligt og frit tilgængelig database.

Projektet havde sin formelle opstart i marts 2009. Der var tale om et bredt tværfagligt og tværinstitutionelt samarbejde mellem syv store kultur- og forskningsinstitutioner på et område, hvor interesserne var fælles, og hvor ingen af institutionerne – hverken finansielt eller kompetencemæssigt – ville kunne løse opgaven alene.