I DigDag-databasen kan du finde oplysninger om stednavne, administrative enheder og deres geografi fra ca. 1600-tallet frem til i dag

 

Det kan du finde:

  • Stednavne: Oplysninger om stednavne, deres skiftende historiske stavemåder, deres oprindelse og betydning, og se stednavnet placeret på kort fra forskellige perioder.
  • Administrative enheder: Oplysninger om en administrativ myndigheds oprettelse, nedlæggelse og geografiske virkeområde og eventuelle navneændringer. Du kan desuden se en landsdækkende kortlægning af en hvilken som helst myndighedstypes virkeområder til en hvilken som helt tid siden 1660.

Sådan søger du på stednavne

Klik på fanebladet "Søg på stednavne" i menubjælken:

Figur1

På siden, der åbnes, ses til venstre et søgefelt, "Søg efter sted", markeret med en rød cirkel:

Figur2

Her skrives navnet på det sted, du søger, hvorpå der klikkes på "Find". Til højre ses en liste over søgeresultater; her ovenfor er det enlige søgeresultat på "tversted" udpeget med en rød pil.

Et klik på teksten med blå understregning (her ovenfor: "Stednavn: Tversted"markeret med en rød pil) åbner et pop-up vindue med info om det valgte stednavn.

Vær opmærksom på, at hvis du søger på et meget almindeligt forekommende navn, vises alle resultaterne måske ikke: Der er sat et maksimum på 60 resultater.

Ønsker du at se resultatet af din søgning på et kort, klikkes på ikonet "Oversigtskort" yderst til højre, markeret med en blå cirkel på figuren ovenfor.
Søgeresultatet vises nu på et Danmarkskort:

Figur3

Stednavnenes beliggenhed er markeret med en eller flere knappenåle. Ved klik på én af knappenålene åbnes et pop-up vindue med info om det enkelte stednavn.

Vil du væk fra kortet og tilbage til resultatlisten, klik da på ikonet "Vis Data", markeret med blå cirkel ovenfor.

Figur4

I pop-vinduet ses under stednavnet en +-menu, som åbnes ved klik på plusset (markeret med blå cirkel). Under +-menuen findes for de fleste stednavnes vedkomende flere informationer om navnet og dets betydning. Det gælder dog ikke for alle stednavnene. (Pop-up vinduet lukkes ved at klikke på "Luk", markeret med rød cirkel).

Oplysninger om stednavnenes udtale er som oftest gengivet med Dania-lydskriften. Du skal downloade skrifttypen for at kunne se den korrekt.

Man kan i beta-udgaven af digdag.dk ofte komme ud for at skulle klikke på plusser i to niveauer for at komme til selve beskrivelsen af navnet:

Figur5

Områdesøgning

Som udgangspunkt foretages søgninger i hele Danmark. Men du kan vælge at begrænse din søgning til et specifikt område ved at benytte funktionen "Vælg søgeområde".

Klik på ikonet "Søgeområde" til venstre. Du har nu mulighed for at trække en firkant på kortet med musen. Der findes nu kun søgeresultater inden for dette markerede område:

Figur6

Moderne og historiske former

Du kan enten søge udelukkende på moderne staveformer, eller du kan søge udelukkende på historiske staveformer. Du kan også lave en kombineret søgning, og denne er valgt som standard.

Vær opmærksom på, at ikke alle søgbare stednavne har oplysninger om historiske staveformer, betydning og oprindelse. Det er som udgangspunkt kun de stednavne, hvor søgeresultatet eksplicit angiver, at der er tale om et "stednavn" – og ikke f.eks. en "kommune", "forligskreds", et "herred" el.lign. Læs mere om stednavnene i DigDag her.

Anvendelse af jokertegn

Jokertegnet % kan sættes foran eller bag ved teksten i søgefeltet og tillader brede søgninger. Anvend jokertegn, hvis du er usikker på et stednavns staveform, eller hvis du kun er interesseret i en del af et stednavn; fx kan du finde stednavne med endelsen -lev ved at søge på %lev.

Med mindre der anvendes jokertegn i søgningen, søges der på den eksakte form af det stednavn, der skrives i søgefeltet.

Vær opmærksom på, at anvendelse af jokertegn kan give meget lange resultatlister og dermed længere svartider. Der er et loft på maksimum 60 søgeresultater på resultatlisten.

Viser resultatlisten noget andet end det, du søgte?

Hvis du har sat din søgning til også at medtage historiske former, skal du være opmærksom på, at søgning også foretages i de oplysninger, som findes om det enkelte navn. Dvs. at visse søgeresultater umiddelbart kan se ud, som om de ikke har noget at gøre med det, man søgte. Fx vil stednavnet Elverod ses som resultat af en søgning på %rød, fordi det i beskrivelsen af navnet fremgår, at det i Markbogen fra 1682 blev stavet Illuerøds Gaarder.